⭐HELLES FORLØB⭐
Hvordan foregår det, sådan, hos jer?
Vi får ofte spørgsmål omkring hvordan et forløb hos os sådan helt praktisk foregår. Da vi værner meget om vores klienters privatliv, samt trygheden og det intime i et forløb hvor hele verden ikke kan følge med, kan det være utroligt svært at vise.
Alle forløb er selvfølgelig forskellige, men den del der er fælles for alle er, at man kommer her i klinikken og at man oplever både fantastiske succeser og dårlige dage undervejs. Her handler det hele om, hvordan vi får det håndteret og kommer videre uden at det fylder vores hverdag og ændrer vores vej mod sundhed.
Mød Helle 👋
Helle er en super sej kvinde, der har sagt ja til, at vi må vise ALT under hendes forløb her hos os.
Lidt fakta om Helle:
– 38 år og 175 cm høj.
– Gift og har 2 børn.
– Folkeskolelærer
Helle har som rigtig mange andre prøvet alt muligt for at tabe sig (har vejet både mere og mindre end lige nu) og ved i øvrigt også stort set alt hvad der er at vide om sund kost og vægttab. Det er bare ikke viden det handler om. Vi starter nu en rejse sammen, hvor alt hvad vi foretager os (i store træk), vil blive vist frem.
Her på vores første rigtige dag har vi talt om at vi skal lære hinanden at kende ift kostvaner, bevægelse, følelser osv og Helle skal så småt i gang med lidt let træning.
Udover det har Hun været på vægten, så I også kan følge med i udviklingen (brugen af vægten er som så meget andet et værktøj – ikke mere, ikke mindre).
Dagens vægt: 118,8 kg
Vi syns at hun er mega sej for at være med på det her åbne forløb. Der kan hjælpe os til, at give alle jer et indblik i hvordan et forløb kan foregå.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os