Personlig træning

Sammen får vi dig videre

Personlig træning er for dig, som mangler hjælp til at få din krop og dine tanker på rette kurs.

Det kan være, at du gennem en længere periode har været skadet, syg eller har haft travlt med andet i tankerne og derfor er vægten steget. Nu kæmper du en kamp for at komme tilbage på ret kurs, men hver eneste gang oplever du at det slår fejl og muligvis er du nu værre stillet end før.

Målet kan være alt fra vægttab, skadesforebyggelse, øget styrke, bedre kondition eller en generelt sundere livsstil.

Din plan bliver lavet ud fra dit liv og din hverdag/familie. Vi arbejder sammen hen imod dine ønsker og mål, du vil under et forløb ikke føle, at du står med det hele selv, jeg er der og står altid til rådighed.

Vi kan starte med en uforpligtende snak om dine ønsker og mål. Er vi et match, så er det bare at komme i gang.

“Og til slut er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller
– det er mængden af liv i dine år”

– Abraham Lincoln

Mine 5 hjørnesten

1) Menneskets anatomi – Det er vigtigt at kende kroppens sammenhæng for, at kunne vurdere en klients behov og begrænsninger.

2) Muskelfunktion og fysiologi – I sammenhæng med kroppens sammenhæng er kroppens funktioner. Her er det vigtigt at vide hvad der sker, når vi presser kroppen og ligeledes når vi er inaktive. Samt forståelser for individuelle følelser og fornemmelser.

3) Effektiv og individuel træning – Her er kundeafspejling i højsædet. Individuel planlægning via samtale og analyse, for at opnå realistiske målsætninger.

4) Kost og døgnrytme – Sund og varieret kost samt en fast døgnrytme er essentielt i enhver positiv livsstilsændring.

5) Faglig, professionel og seriøs tilgang – Det er vigtigt for mig, at min faglighed og erfaring inden for dette område skinner igennem. Jeg vil altid tage alle henvendelser seriøst og vejlede efter min bedste viden.

Træningsforløb

Jeg vil altid skabe et effektivt træningsforløb ud fra dine ønsker og mål.
Alle forløb er inklusiv:

  • 1 x træning = 60 minutter. Under hver træning er der fokus på dig.
  • Løbende tilpasning af din træningsplan, så den hele vejen igennem passer til dine mål.
  • Kostplan og/eller kostvejledning. Det skal passe til dig, din hverdag og din familie
  • Løbende tilpasning af din kostplan, så den hele vejen igennem passer til dine mål.
  • Ved opstart, hver 4. uge og ved afslutning:
    • ’før og efter’ billeder (hvis det ønskes).
    • cm mål. Arm, bryst, talje, hofte og lår
    • vægt
    • fedtprocent
  • Jeg står til rådighed på mail og bestræber mig på at svare inden for 24 timer.

Kontakt mig

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig.

6 + 2 =